Endelig i felten og masser af interviews :-)

Den 15. maj kl. 6:00 om morgenen tager vi af sted til en lille landsby, Betania, hvor vi skal tilbringe de næste to dage. Vi glæder os meget da vi endelig rigtigt skal med ud i felten og samtidig også lave et par interviews (den første gang vi skulle med ud i skoven, var jeg (Maj Brit) syg og måtte sende Lars alene af sted). Vi kan dog kun køre i taxa til Dibahil (en lille landsby) hvorfra vi må gå resten af vejen til Betania, hvilket er en 3 timers tur gennem regnskoven og en masse både store og små vandløb. En utrolig flot tur hvor vi også passere nogle små landsbyer. Betania ligger utrolig flot med udsigt til bjergene, som alle er indhyllet i regnskov, og lige neden for landsbyen ligger floden Bambana, som indbyggerne bruger til at vaske tøj i, bade i og fange fisk i. Det skulle vi selvfølgelig også prøve, så vi fik badet en del og var også med på fisketur, hvor ca. 10-15 mænd og kvinder gik med net nede i vandet og plaskede i vandoverfladen, for at skræmme fiskene ind på lavt vand, hvor de kunne afskærme fiskene med nettene. Herefter gik det ud på at fange fiskene med hænderne eller med harpun. En meget effektiv og sjov måde at fange fisk på :-)
Om aftenen gik vi tidligt i seng, dvs. når solen går ned, da der ingen elektricitet er så langt ude i skoven. Det var dog lidt svært at falde i søvn så tidligt og det gjorde det bestemt heller ikke nemmere at sengen bestod af hårdt betongulv og en sovepose. Vi var blevet indlogeret i landsbyens skole. Næste morgen vågner vi kl. 6....og i dag er det Maj Brits fødselsdag :-)....og ja jeg føler mig faktisk meget ældre...efter at have tilbragt 10 timer på et hårdt betongulv. Morgenmaden består af friskmalket mælk, som er opvarmet med sukker samt lidt brød til. Udmærket, men der mangler ligesom noget.....nå men pyt med det, for kl. 7 skulle vi ud og undersøge skoven og være med til at måle parceller op og tælle træarter osv. Det var sjovt, men også lidt hårdt, da vi først kom tilbage ved en 15 tiden og kun havde tid til at spise frokost på 5 min for derefter at drøne af sted for at nå tilbage til Rosita inden det blev mørkt. Vi nåede tilbage til Rosita ca. ved en 19 tiden hvor vi ENDELIG kunne flytte ind i vores nye hus. Nå men vi flyttede ind med alt vores bagage vildt trætte efter at have gået hele dage, men lidt fødselsdag skulle jeg dog have, så Lars finder langtidsholdbar jordbærgrød frem (fra dk) – jaaaa så vi sidder og smæsker i jordbærgrød med sødmælk (det eneste mælk de har) og kakao :-) ummmm. Men allerede efter et par timer går vi i seng, da vi er fuldstændig smadrede. I løbet af de næste par timer får jeg det vidt dårligt hvilket nok skyldes dages hårde strabadser samt varmen :-( Varmen er virkelig kvælende og det hjælper ikke at de her i Rosita har besluttet at slukke for elektriciteten hver nat ml. kl 22-06 og igen om dagen ml. kl. 12- 17, så ingen mulighed for at tænde for fanen. Næste dag er lige så slem med 36 grader i skyggen, så jeg laver ikke andet end at være svimmel og kaste op....uummm lækkert :-/ vi regner med at jeg er blevet ramt af hedeslag. Lars har dog været til stor hjælp og har serviceret mig med kolde klude, som kunne køle mig lidt ned, hvilket hjalp meget. Så nu er jeg ovenpå igen og nyder bare at vi har eget hus med have, hængekøje, kat og hunde :-) .....samt mus, rotter, flagermus, gekkoer, kakerlakker og andre spændende insekter. Har efterfølgende også været ude og lave flere interviews i Wasakin, Fruta de Pan og Dibahil som er lidt mere tilgængelige landsbyer mht. transportmuligheder ;-D så det køre bare derudaf. Så lige nu sidder vi bare og skriver interviews ind og prøver at danne os et overblik, så vi kan finde frem til 3-4 arter af dyr og evt. planter som kan bruges i vores moniteringssystemer.

Vi er efterhånden også ved at vænne os til at når man går forbi folk her på gaden, er det normalt at sige ”adios” hvilket jo betyder farvel....i starten troede vi bare de var enormt frække og måske ikke var særlig glade for turister, men eftersom de siger det alle de steder vi har været i Nicaragua, går vi ud fra, at det også bruges som en hilsen her. Det sjove er så når de prøver at overføre det til det engelske sprog (de få ord de nu kan på engelsk), som så bliver til ”goodbye”. Buenas noches hvilket betyder godaften/godnat bliver til ”good night” – så når vi lige skal i den lokale biks om aftenen for at købe noget koldt at drikke, bliver vi mødt med et good night :-) Og når vi går rundt i byen, hører vi tit folk sige goodbye som en hilsen til os. He he det er nu meget sjovt at grin af, men til gengæld kan de jo også grine lidt af vores vaklende spansk ;-)