Kulturelt i Managua, zoo samt farvel til Rosita

Det var fantastisk at være en uges tid i Managua, hvor vi både fik arbejdet på projektet, set lidt kulturelt samt hygget os sammen med de andre danskere som medførte et par fester med pool og masser af rom. Af kultur har vi set Nationalmuseet, Kultur centeret (under ombygning), den gamle katedral, som har overlevet de sidste to store jordskælv og til sidst, men ikke mindst, zoologisk have.
Det sjoveste var selvfølgelig zoologisk have, selvom det var trist at se at nogle af dyrene levede i meget små bure som kun bestod af beton og hegn. Heldigvis var der også mange af dyrene der havde det godt :-)

Vi fløj tilbage i Rosita for tredje og sidste gang for at lave interviews af jægernes fangstmetoder, udbyttet og tiden de bruger. Først tog vi til Wasakin, for at afprøve vores interview og tog derfor motorcyklen derud (Lars kørte og jeg sad bagpå) og efter en times kørsel på en grusvej fyldt med dybe vand/mudderhuller lignede vi to muddermænd. Interviewene gik fint, men der skal dog ændres lidt, da vi i flere tilfælde oplevede halvvejs gennem interviewet (efter at have fået en masse information om hvor mange gange de gik på jagt om ugen og hvad de fangede osv.), fandt ud af at de sidste havde været på jagt for et halvt år siden...og én havde ikke været på jagt siden 2001...lidt sjovt, for de talte om jagten som var det i går de sidst havde været af sted. Det er lidt vigtigt at få denne information fra start, da vi ikke rigtig kan bruge dem hvis de ikke jager nu. Ideen er at udlevere skemaer til jægerne, som de så skal udfylde efter hver jagt og derved få afprøvet skemaet inden vi tager hjem, for at se om det virker og om dette evt. er en metode de kan bruge fremover i et moniteringssystem.

Udover motorcykler, interviews og kattekillinger der nu kravler i gardiner og bukseben, har jeg (Maj Brit) fået et par ”husdyr”, som virkelig er flyttet ind!!!! Nogle af myggene i skoven har nemlig ikke kun nøjes med at suge blod, de har også været så venlige at lægge en lille gave :-/ nemlig æg som herefter har udviklet sig til larver der i de sidste to uger har spist af mig lige under huden. Det er først i dag efter to uger at jeg fandt ud af at det var dyr, da jeg til at starte med troede det var myggestik, som herefter blev til bylder – en på balden og en på yder låret. Bylderne blev dog større og mere ømme for hver dag og der gik betændelse i dem....og engang imellem nev det noget så forfærdeligt inde i såret (sikkert da de tog en bid mad). Så jeg besluttede mig til at sige det til Omar (skovmanden fra IPADE) som straks kunne se at jeg havde fået larver og sagde at jeg skulle tygge noget tobak og sætte det på såret med plaster over, og efter en 3-4 timer skulle man så kunne presse larven ud, da den ville dø af tobakken. Lars var lidt skeptisk og synes hospitalet lød som en bedre ide, men hvorfor ikke prøve de lokale traditioner. Så efter at have tygget tobak (puh bad) og gået med det hele formiddagen, fik jeg presset en 1cm lang hvid larve ud af hvert sår....det var bare så ulækkert, men nu er jeg heldigvis larve-fri igen :-) Fik lige at vide, at hvis de ikke kom ud i tide, ville larverne lægge flere æg og ja......puha det er godt de er ude! Lars er heldigvis sluppet for alle mulige mærkelige stik, hvilket må være noget med lugten at gøre ;-)

Vi har nu forladt Rosita og afsluttet feltarbejdet med en uges arbejde i Managua paa IPADE kontoret, samt besoegt Ove for at vise vores indsamlede data og tale om de ideer vi har med projektet fremover.
D. 22. juli kom Christel (Lars veninde), som er paa ferie her i de naeste to uger. Lige nu sidder vi i Bluefields, som er lidt af en anderledes by i forhold til hvad vi indtil videre har oplevet. Bluefields ligger ud til det Caribiske hav, hvor engelske og hollandske pirater levede det vilde liv for et par hundrede aar siden. Bluefields er opkaldt efter en hollandsk pirat, som hed Bluevelt til efternavn, og paa engelsk bliver det saa til Bluefields. Stoerstedelen af de lokale er afrikanere, som taler en blanding mellem spansk, hollandsk og engelsk, hvilket hedder kreoler-sprog. Det lyder sjovt og er svaert at forstaa. Mange taler dog ogsaa helt almindeligt engelsk, hvilket er meget underligt nu hvor vi kun har moedt folk som kunne tale spansk. Lidt sprogforvirret bliver man altsaa...
Imorgen flyver vi ud til Corn Island, hvor vi tager baaden videre til Little Corn Island og her skal vi tilbringe de naeste 1-2 uger med at dykke og slappe af :-D Foer turen gaar videre til Honduras.

Managuas Zoo og farvel til Rosita

Nogle af vennerne fra Managua, fra venstre: Aura, Mikkel, Lars og Puk.

En af de faa gamle bygninger (her en kirke), som har overlevet jordskaelvene i Managua. Dog maa man ikke gaa ind i den, da den er meget skroebelig. Der er ikke mange hoejhuse i Managua, hvilket sikkert baade skyldes jordskaelvene samt frygten for at det skal ske igen.

Et billede fra nationalmuseet i Managua, som omhandler revolutionen i 80'erne. Mange er stadig maerket af krigen, men det er specielt generationerne over os, mens de helt unge kun har hoert historierne fra deres familie. En Nicaraguaner fortalte os forleden, at alle familier her i Nicaragua har midstet et familiemedlem under krigen, han selv havde midstet sin soester, som var soldat.

Maj Brit foran IPADE i Managua, hvor vi har tilbragt et par uger med at arbejde.

Landets nationalfugl, som vi ogsaa har set i det fri. Her er det i Managuas zoo.

En stor flot oern fra zoo'en, de har mange flotte store fugle her i Nicaragua.

Disse papagoejer ser man rigtig mange steder, baade i naturen men ogsaa som kaeledyr. Her er den i Managuas zoo.

Vores lokale slagter i Rosita, som ogsaa handlede alle mulige andre varer.

Den lokale biks i Rosita kan man alt til heste - selv flotte cowboystoevler, som godt nok er til rytteren :-)

Motorcykel banden foran den lokale hesteudstyrs-butik i Rosita.

Maj Brit og Ninfa vores rengoeringspige til basketball staevne paa Rosita skole. Det blev afholdt mellem nabobyerne som ligger taet paa Rosita.

Sportshalden paa skolen i Rosita