Farvel til San Juan del sur og goddag til La Rosita på mandag

Æv i dag skulle vi så tage afsked med San Juan del sur, hvilket var lidt trist, da vi var faldet ret godt til der og havde fået nogle søde venner både lokale og andre turister, som også synes det kunne være interessant at lære spansk. Så vidt som muligt øvede vi også det spanske når vi var sammen med de andre fra spanskholdet om aftenen, hvilket også skyldtes at der som regel var nogle lokale med os. Da vi jo ikke er perfektionister ENDNU fik af og til nogle meget specielle sætninger ud af det, bestående af spansk og engelsk. Vores lokale ven (til venstre) fortalte os da også at vi havde et spansk sprog som en 8 årig....hvilket vi var meget stolte af :-)

Den sidste halve dag brugte vi ved poolen, men nu er vi altså taget videre til Granada, og i morgen tidlig tager vi så til Flor de Pochote, hvor vi skal forberede det sidste med Ove inden vi alle tre mandag flyver til La Rosita fra hovedstaden, Managua. Den første uge i La Rosita har Ove allerede forberedt, hvor vi skal rundt og besøge alle mulige interessante mennesker. Efter en uge tager Ove så hjem igen og overlader os helt alene midt ude i junglen :-/ Vi har fået at vide at vide at vejret er meget fugtigt deroppe i regnskoven....det siger måske sig selv...men temperaturen skulle også være over 30 grader, hvilket nok kan sammenlignes med tre måneder i en meget fugtig sauna....:-/
Vi skriver når vi er vel ankommet til La Rosita!

Skak ved poolen.

Vores to venner fra USA

Os og de tre nordarmerikaner sammen med tre af boernene fra deres familie som de boede hos.

San Juan del sur i farver ;-D

Lars uden skaeg, eller som laererne her San Juan del sur kalder ham: Ken - altsaa fra Barbie og ken - kan i ogsaa se ligheden ;-D

San Juan del sur - som i kan se er byen ikke saerlig stor. Vi bor oppe paa "bakken".

Maj Brits laere, Ceidy, i min foerste uge i San Juan del sur. Med laekker udsigt til strand og vand. Og jo vi kunne faktisk godt koncentrere os selvom boelgerne fristede naar der var 40 grader.

Lars og hans laere, Amanda, som elskede at tage gas paa os.

En utrolig kedelig burger paa en meget hyggelig strandrestaurent.

To aeldre elever fra skolen havde inviteret os op til deres sommerhus med pool - saa her sidder vi med en rom og cola kl 20 om aftenen - ja vi ved godt vi har det haardt ;-D

Lars goer et forsoeg paa at flexe...

....og her gaar det lidt bedre. Laeg lige maerke til hajen paa bodyboardet.

Maj Brit paa vej ned i dybet til alle de farlige uhyrer der laa dernede og ventede paa deres frokost...var nede paa 15 meter og sigtbarheden var lig med den i Danmark.

Solnedgang over San Juan del sur - billedet taler vidst for sig selv.

En doedsens farlig skorpion i Lars haandvask - laeg maerke til tandpastatuben til venstre.

Solnedgang over en surferstrand lidt nord fra San Juan del sur. Laekker afslutning efter flere timers kamp med boelger og surfboard.

Vi besoegte et boernehjem hvor boernene stadig havde deres foraeldre, men disse havde enten ikke raad eller overskud til at tage sig af deres boern. Foraeldrene kom stadig og besoegte deres boern, saa de var ikke foraeldreloese, hvilket betoed at man ikke kunne adoptere dem. Meget smart ordning egentlig og boernene var glade.

Vi havde koebt slik og denne gule bjoern med til dem. Legen minder meget om "slaa kattan af toenden" hvor der saa ogsaa er slik inden i. De staar i en rundkreds og skiftes til at slaa paa bamsen med bind for oejnene.

Foerst skal den der skal slaa paa toenden dog danse for alle de andre mens de klapper. Det var sjovt at se, for de ved allerede hvordan de skal bruge hofterne, saa de ligner smaa latino dansere.

Ummm saa blev der slaaet huld paa toenden og boernene var faktisk ret gode til at dele slikket mellem sig - ihvertfaldet mellem soeskende, og dem var der ret mange af.

En soeskendeflok paa 6 boern, som holder sammen og hjaelper hinananden :-) det var meget roerende.

San Juan del sur

San Juan del sur er en lille hyggelig turistby, som ligger lige ud til Stillehavet. Her er ikke så meget andet at lave end at lære spansk, surfe, bade, spille bold ved stranden, surfe, dykke, spise hummer til ingen penge på en hyggelig strand restaurant, surfe, gå på internettet, gå i byen og drikke rom og cola til en 10’er samt at surfe. Nu kunne det godt lyde som om vi bare daser hele dagen, samt surfer en del, men sådan er virkeligheden jo slet ikke. For vi laver faktisk også noget seriøst i ny og næ! Udover at gå i skole hver dag fra kl. 8-12, hvor der selvfølgelig også er tilhørende lektier bagefter, forbereder vi os også til vores 3 måneders lange ophold i den lille by laaangt ude i regnskoven, også kaldet La Rosita. Grunden til at vi mest skriver om alt det useriøse, er selvfølgelig fordi det er sjovere at skrive om oplevelser, som vi ved I derhjemme bliver død misundelige over at høre om. Derfor vil jeg (Maj Brit) da også lige fortælle lidt om vores dykkertur, hvor vi oplevede flotte og anderledes fisk og andre havdyr. Lars er jo en haj til at dykke, da han har snyde-startet hjemmefra med dykkerkurser, mens jeg gik lidt i panik, da dykkerinstruktøren lige pludselig trykkede på en knap i min dykkervest (den med luft i) hvorefter luften forsvandt og jeg sank en meter under vandet uden egentlig at have fået styr på vejrtrækningen... Lidt ubehageligt, hvilket jeg prøvede at forklare dykkerinstruktøren da jeg kort efter kæmpede mig op til overfladen igen for at trække vejret. Hans svar var bare at jeg skulle lade være med at tale, da det krævede for meget energi og at jeg i stedet skulle slappe af så min vejrtrækning kunne blive mere afslappet....SÅDAN – hvilken pædagogik, den hjalp virkelig på panikken :-O Efter lidt tid og uden hans hjælp kom jeg dog alligevel ned til alle de spændende fisk og både Lars og jeg er friske på flere dyk andre steder i Nicaragua. Blev dog lidt forskrækket, da vi bagefter fik at vide, at vi havde været nede på henholdsvis 13 og 15 meters dybde i 1. og 2. dyk.

Surfing har vi også praktiseret en smugle, der er jo ikke noget så fantastisk som at blive kastet rundt af bølgerne for ikke at ane hvad der er op og ned, samtidig med at man sluger 10 liter saltvand gennem næsen....her kalder de det for ”at blive voldtaget af bølgerne”. Udover bølgerne er der selvfølgelig surfbrættet, som konstant forsøger at overraske én med diverse slag alle mulige tænkelige steder på kroppen. Jeg fik en lammer på mit venstre lår, som nu er blevet til en blå-sort plamage midt på låret, hvilket betyder en periode uden lårkorte shorts og nederdele. Lars er lærenem og har hurtigt fundet ud af at det gælder om at stå oven på brættet, men dog højest i et par sekunder ad gangen ;-)

Vi har da også oplevet mindre misundelsesværdige øjeblikke, som fx da Lars fik besøg af en skorpion. Den var kommet op gennem røret i håndvasken. Og her så jeg en helt anden side af Lars, som meget heltemodigt fandt en pincet frem fra hans lille førstehjælpstaske (købt i Tiger) for derefter at tage fat i skorpionens hale med pincetten og herefter skylle den ud i toilettet. Sådan, ingen skrig, gråd eller panikken rundt...fik endda taget et billede inden den fik en svømmetur i toilettet. Situationen var jo en lidt anden da vi fandt flagermusen uden for vores hus i Flor de Pochote, hvor Lars syntes det lignede en vampyrflagermus (hvilket det sikkert også var), og han havde hørt at disse bæster sugede blod fra dyr og mennesker og fantaserede straks at den hvert øjeblik det skulle være fløj i struben på os for at tage sig et måltid mad.

Alle disse livsens farlige dyr, tager nicaraguanerne sig ikke rigtig af, da de har langt større og farligere emner at tænke på. Fx hvis en pige bliver gravid, så fortæller hun det kun til de nærmeste, da andre personer, som vil hende ondt, kan finde på at nedkalde forbandelser ved fødslen hvis de altså ved hvornår denne skal foregå. Derfor blev vi også meget overraskede da en af lærerne i sidste uge lige pludselig havde født...vi havde ikke engang opdaget at hun var gravid!

En anden ting, som de bekymre sig om er at indtage kolde og varme drikke samtidig, hvilket en meget bekymret lærer fortalte Lars da han om formiddagen tog en kop kaffe og et glas juice. Kulde og varme på samme tid ødelægger nemlig tænderne.....og vi som troede det var syren og sukkerindholdet :-/

En sidste lille historie hørte jeg i dag fra min lærer, Rosa. På en strand her i nærheden findes der nemlig en usynlig dør, som kan føre dig frem eller tilbage i tiden. Det fandt man ud af for ca. 15-20 år siden, da nogle præster tilbragte en hyggelig dag på stranden med picnic og det hele. En af præsterne, kaldet Philipe, gik en tur på klipperne, men pludselig var han væk. Politiet blev tilkaldt og der blev søgt både til vands og til lands, men pist væk var han. Derfor er den eneste forklaring at han må have været gået gennem en ”tids-dør”, hvilket forældre den dag i dag advarer deres børn om når de er nede på denne strand for at bade. En anden sandsynlig forklaring var også at han selvfølgelig kunne være blevet bortført af en UFO...hmm. Alt i alt hygger vi os her i San Juan del Sur og nyder vandet, som vi må undvære inde midt i regnskoven.

De laenge ventede billeder fra Landet

Saadanne ser vores nye hjem saa ud.... charmerende ik'

Men det er vel ikke vaere end at man kan lave kaffe.. saadanne faar man boenderne ud af deres skald.

Og saa skal boenderne ristes.... over et rigtigt smedejerns komfur

Og se selv...... kaffen er helt perfekt.

Senere paa ugen skulle vi bevise vores vaerd i et koekken... der skete kun et mindre uheld med kogende olie, da noget af maden sprang i luften.

Livet paa landet giver mange udfordringer... bla. skal planterne sproejtes med noget meget ildelugtende vaeske som insekterne ikke kan lide (og det kan mennesker nok heller ikke)

1. paaskedag skal fejres i Masatepe ved at der er en masse mennesker der har lovet gud (mod at han goer noget for dem) at de klaeder sig ud som romere og proever at fange Judas.

Og naar de saa har fanget ham, binder de ham med kaeder og slaeber rundt paa ham (Han har ogsaa lovet at han skal klaede sig ud som Judas mod at Gud goer noget for ham)

Og saa skete det.... vi fik regn og en god omgang af det. De lokale er lidt forundrede, for det er uhoert at der falder en draape inden midten af Maj

Vi kom ogsaa op paa en vulkan og saa ned i det rygende krater... og sener paa aftenen saa vi den gloedende lava (med det er ikke saa spaendende billeder)

Og sadanne ser man ud naar man skal se paa vulkaner... der lugter nemlig meget af svovl.

En lille slange vi moedte paa vores vej, som forresten er meget giftig og slaar en person ihjeld paa ca. 2 timer..... hyggeligt.

Og naar man er saadanne nogle steder skal man ogsaa besoege flagermuse huler, som vi saa gjorde.

I flagermusenes hule..... ca. 157 meter gik vi ind... men den skulle vaere mange km lang.

Hjemme finder vi saa en vampyr flagermus over vores doer.

Så var det videre

Nu er vi så rykket videre til næste destination, hvor vi skal tilbringe de sidste to uger inden projektet går igang. Destinationen : San Juan Del Sur, Indehold: Strand, vand, bar, øl og meget meget mere. Men det kommer der mere om en anden gang hvor vi har opblevet noget af det.

For to uger siden ankom vi til en sted der så pænt hedder "La Flor de Potchote" oversat blomsten af Potchote. Det er et økoturisme center der ejes af en dansker (som er vores vejleder i projektetet). Vi blev dog indlogeret i et nærliggende hus hos en nabo hvis søn var død og der var derfor ingen der brugte det pågældende hus. Og nu siger vi hus, hvilket det vel også eller et betonkammer er vel ligeså betegende. Et rum, to madresser, baderum udenfor i et træskur og ingen indlagt vand, samt en latrine (hul i jorden) uden for også. Så det var lidt en hmmm opblevelse at se det... Og første nat var da heller ikke fryd og gamme. Huset var omringet at 10000 hunde der alle syntes at natten er det bedste tidspunkt at snakke sammen. Og så kunne myggene også godt lide stedet... Men men men efter et par dage havde man nu vænnet sig til det, og så var det faktisk ganske hyggelidt. Og fammilien der havde huset kom med morgenmad hver dag, vaskede vores tøj og var generelt bare meget hyggelige. Så der faldt vi til. Om dagen havde vi selvfølgelig spansk undervisning, men en del var praktisk anlagt, så vi var ude og arbejde som bønder her i landet. Vi både vandede, klippede, pressede vin, lavede kaffe og meget mere. Det var faktisk et ganske godt ophold, men det er nu også meget godt at komme til en by igen, da man nu blev lidt isoleret der oppe. Nå, men der kommer nu mere om den sag senere da vi også var på nogle interessante ture. Men nu er det frokost tid.

Billeder fra Mombacho og Granada

Vulkan Mombacho´s krater Gø og gokke med hjelm og stramme seler...he he

Puha der er fanme langt ned!!!!

Kig lige ud så sker der ikke noget...

Ååååuuuhhhåååå her kommer tarzan

Da 3-4 meter høje palmer ligner nu små planter i forhold til de 40 meter høje træer vi svinger os rundt i :-O

Aaaaahhhh jeg sagde medium stærkt og ikke speedy tempo!!

Puha det var lige før hjelmen røg af, men det var en super sjov tur!!!

De charmerende huse og Maj Brit i Granada ;-D Alle husene har en hyggelig have placeret i midten - det burde vi også gøre i Dk!

Granadas Katedral og Nicaragua søen

Farvel til skolen i Granada og vores to kokke/latinodansere

Vulkan Mombacho og farvel til Granada

Tiden i Granada er slut, hvilket skulle afrundes med endnu et smut op på en af de mange vulkaner i området. Denne gang til vulkan Mombacho hvor vi startede ud med at blive kørt hele vejen op til krateret, så "bjergbestigningen" denne gang var en del nemmere. Vi startede med at gå langs krateret, hvilket jo lyder vildt spændende, men nede i krateret var der hverken lava eller glødende sten, men derimod store flotte grønne træer...men udsigten udover søen og Granada var virkelig flot. Om eftermiddagen tog vi om på den modsatte side af vulkanen, hvilket var lidt af en bumletur fyldt med store sten, da vejen i regntiden faktisk er en mindre flod. Efter en times rystetur (som selvfølgelig var lige efter frokost...hmmm) blev vi udstyret med hjelm og "spændedragt" (se billeder) da vi nu skulle på canopy tour, dvs. klatre rundt i træer i ca. 20 meter højde, sikret med liner. Der var ialt 15 platforme oppe i træerne, som var forbundet via liner, som man så "rutchede" på for at komme videre til næste træ. Udsigten var vildt flot, det er sjælden at man på skovturen ser det hele fra oven. Bananpalmerne under os lignede pludselig små planter. Lars var da også en lille smugle utryk ved situationen, da han lider af højdeskræk, men han klarede det til ikke mindre end et 13 tal :-)
Dagen efter skulle vi tage afsked med Granada der har været vores hjem den sidste måned. Det var lidt sørgeligt at skulle sige farvel til vores familier og de mennesker vi har lært at kende her. Det var plamesøndag og inden vi tog afsted nåede jeg (Maj Brit) lige med i det store optog hvor en kæmpe jesusfigur bliver båret igennem hele byen på et æsel. Alle i byen går rundt med palmeblade i små buketter hvoraf nogle har lavet små kors ud af dem. Man må sige at de gør en masse ud af påsken set i forhold til danskerne. Alt i alt en flot afskedsfest for Lars og Maj Brit :-)