San Juan del sur er en lille hyggelig turistby, som ligger lige ud til Stillehavet. Her er ikke så meget andet at lave end at lære spansk, surfe, bade, spille bold ved stranden, surfe, dykke, spise hummer til ingen penge på en hyggelig strand restaurant, surfe, gå på internettet, gå i byen og drikke rom og cola til en 10’er samt at surfe. Nu kunne det godt lyde som om vi bare daser hele dagen, samt surfer en del, men sådan er virkeligheden jo slet ikke. For vi laver faktisk også noget seriøst i ny og næ! Udover at gå i skole hver dag fra kl. 8-12, hvor der selvfølgelig også er tilhørende lektier bagefter, forbereder vi os også til vores 3 måneders lange ophold i den lille by laaangt ude i regnskoven, også kaldet
Surfing har vi også praktiseret en smugle, der er jo ikke noget så fantastisk som at blive kastet rundt af bølgerne for ikke at ane hvad der er op og ned, samtidig med at man sluger
Vi har da også oplevet mindre misundelsesværdige øjeblikke, som fx da Lars fik besøg af en skorpion. Den var kommet op gennem røret i håndvasken. Og her så jeg en helt anden side af Lars, som meget heltemodigt fandt en pincet frem fra hans lille førstehjælpstaske (købt i Tiger) for derefter at tage fat i skorpionens hale med pincetten og herefter skylle den ud i toilettet. Sådan, ingen skrig, gråd eller panikken rundt...fik endda taget et billede inden den fik en svømmetur i toilettet. Situationen var jo en lidt anden da vi fandt flagermusen uden for vores hus i Flor de Pochote, hvor Lars syntes det lignede en vampyrflagermus (hvilket det sikkert også var), og han havde hørt at disse bæster sugede blod fra dyr og mennesker og fantaserede straks at den hvert øjeblik det skulle være fløj i struben på os for at tage sig et måltid mad.
Alle disse livsens farlige dyr, tager nicaraguanerne sig ikke rigtig af, da de har langt større og farligere emner at tænke på. Fx hvis en pige bliver gravid, så fortæller hun det kun til de nærmeste, da andre personer, som vil hende ondt, kan finde på at nedkalde forbandelser ved fødslen hvis de altså ved hvornår denne skal foregå. Derfor blev vi også meget overraskede da en af lærerne i sidste uge lige pludselig havde født...vi havde ikke engang opdaget at hun var gravid!
En anden ting, som de bekymre sig om er at indtage kolde og varme drikke samtidig, hvilket en meget bekymret lærer fortalte Lars da han om formiddagen tog en kop kaffe og et glas juice. Kulde og varme på samme tid ødelægger nemlig tænderne.....og vi som troede det var syren og sukkerindholdet :-/
En sidste lille historie hørte jeg i dag fra min lærer, Rosa. På en strand her i nærheden findes der nemlig en usynlig dør, som kan føre dig frem eller tilbage i tiden. Det fandt man ud af for ca. 15-20 år siden, da nogle præster tilbragte en hyggelig dag på stranden med picnic og det hele. En af præsterne, kaldet Philipe, gik en tur på klipperne, men pludselig var han væk. Politiet blev tilkaldt og der blev søgt både til vands og til lands, men pist væk var han. Derfor er den eneste forklaring at han må have været gået gennem en ”tids-dør”, hvilket forældre den dag i dag advarer deres børn om når de er nede på denne strand for at bade. En anden sandsynlig forklaring var også at han selvfølgelig kunne være blevet bortført af en UFO...hmm. Alt i alt hygger vi os her i San Juan del Sur og nyder vandet, som vi må undvære inde midt i regnskoven.
No comments:
Post a Comment