Der følger desværre ikke billeder med til denne lille beretning, men vi syntes lige at vi ville berette om en lidt anderledes dag vi havde. Det hele begyndte med at vi et par dage forinden havde været ude og kigge på et hus som vi evt. kunne leje. Fantastisk hus taget i betragtning af den standart der er her. Der boede en amerikansk familie i huset, som skulle tilbage til USA efter at have endt 2 års missionær arbejde her med at have bygge baptistiske kirker. Underlige familie. Faren er exnarkoman der har fundet Gud, render konstant rundt med en tandstik i mundvigen som man ellers ser stereotype bønder på Tv og kan ellers snakke en evighed om ingenting med et fantastisk irriterende hillbilly accent. Moderen er en lille tyk kvinde med samme accent, ingen hals og vorter over det hele der ville gøre en hver heks misundelig. Sammen har de så 10 børn mellem 3 og par tyve år og ca. 11 børnebørn. Uhyggeligt men sandt. Nå men de var meget venlige, viste os rundt i huset og snakkede stolpe op og ned om himmel og jord. De var også meget venlige at invitere os med til deres datters fødselsdag dagen efter, som skulle holde i den kirke de havde bygget her i Rosita. Dagen efter skulle vi også hente nøglerne til huset hos ejeren og alt det der. Vi var meget opsatte og glade for endelig at skulle have et hus, hvor vi, mest af alt, kunne have et køleskab og komfur og derved lave vores egen mad… det lyder lidt underligt, men det er noget man savner meget. Dagen oprandt og vi gik om aftenen hen for at hente nøglen til huset. Vi var meget opsatte, fandt endelig ejerens butik, gik ind og fik så at vide at de desværre havde lovet huset til et tysk firma der skulle til at arbejde i byen… hmmmm et hak i lakken, men det var ikke sikkert endnu, så vi ville få at vide om det var muligt at få huset alligevel. Vi får at se.. Nå, men vi skulle jo til en fødselsdagsfest så os hen til kirken, ikke fordi vi havde lyst, en kirke, men vi havde jo sagt vi ville komme. Og vi fandt hurtigt ud af at vi skulle have løbet lang tid før. 1½ times gudstjeneste med underlige folk der bestemt ikke gik op i hvordan lyden på orglet eller sangen lød. Det var svært ikke at flække af grin nogen gange, men men men 1½ time er lige i overkanten. Efter det slentrede vi hjem til vores hotelværelser og ønskede måske lidt at lige den dag var vi bare blevet der. Men så spændende er hoteller heller ikke her omkring. Så en lille historie ved siden af vores ellers travle hverdag.Der skal da efterfoelgende siges at vi nu har fundet et dejligt lille hus i to etager, bad og "toilet" i haven (dog med tag over) og i morgen, mandag, kommer vores rengoeringsdame. Skal vi se om hun er pengene vaerd. Hun skal have hele 250 kr om maaneden for at komme hver dag og goere rent og vaske toej... Uhyggeliget. Og vi betaler bevist overpris., Naa med der kommer billeder en anden dag.
No comments:
Post a Comment