Ankomst til Rosita :-)

Endelig er vi kommet til Rosita, hvilket vi har været meget spændte på. Mandag morgen kl. 7 troppede vi op i Managua lufthavn for at tjekke ind. Til de små indenrigsfly, har de ikke nogen faste flyvetidspunkter, udover at de ca. flyver en gang hver dag. Selvom vi havde bestilt, vidste vi derfor ikke om ventetiden ville blive en eller fem timer før vi skulle flyve, da de først skal finde ud af hvor mange passagerer der skal med den dag. Heldigvis gik der kun et par timer før vi lettede med en lille 12 personers flyver. Det tog en time og udsigten var flot med skove, søer og bjerge samtidig med at vi kunne følge med i hvad der skete i cockpittet hvor de to piloter sad, da der ikke var nogen adskillelse mellem os og dem. Landingen var dog med en del kriller i maven, det føltes ligesom at sidde i en rutschebane :-) Landingsbanen er en plan grusvej ude midt i regnskoven, hvor den eneste bebyggelse er et lille skur med palme-tag hvor man kan gå i læ for sol og regn.

Rosita har ca. 10.000 indbyggere, hvor der er en handelsgade med diverse små butikker og restauranter, som stort set alle sælger det samme. På en måde kan det godt ligne en gammel cowboy by, da det vrimler med heste overalt, selv ude foran den lokale bar. Det er bestemt ikke nogen turistby, men en gammel mineby, hvor folk fra oplandet kommer for at købe eller sælge ting. Folk er meget søde og hjælpsomme, men glor også meget når man går forbi, da de ikke er vandt til at se udlændinge, udover dem der kommer i et par dage i forbindelse med et eller andet hjælpeorganisationsprojekt, som enten bygger kirker, skoler eller laver skovforvaltning.

Vi er blevet indlogeret på et hotel, som vi indtil videre skal bo på indtil vi forhåbentlig finder et hus vi kan leje i de næste tre måneder. Hotellet er med aircondition, hvilket dog ikke er meget nødvendigt, da klimaet her er lidt koldere (ca. 30 grader i løbet af dagen) pga. regnen, som trofast besøger os et par gange om dagen. (ikke så svært at være vejrmand her – ”det bliver sol med enkelte regnbyger i løbet af dagen....og sådan bliver det for øvrigt hver dag i det næste halve år”). På badeværelset står der en stor spand med vand til toilet, vask og bad, da de ikke går ind for rindende vand. Det kræver lige lidt tilløb at hælde en spand koldt vand ned over sig om morgenen...i de næste tre måneder, men har hørt at det skulle være så sundt.

Den første uge her i Rosita er gået med at blive introduceret for IPADE, som er den nicaraguanske organisation Nepenthes arbejder sammen med. De er alle sammen rigtig flinke og meget hjælpsomme. Dog er det lidt af en omvæltning, da deres spansk ikke er helt så turist venligt, som det vi hørte vores lærer tale. For det første taler de alt for hurtigt, og med en accent man lige skal vænne sig til, derudover er alle s’erne stumme, hvilket lyder lidt fjollet... Derfor kan det godt virke lidt som om, at vi er startet forfra med det spanske :-/
IPADE har introduceret os til en masse af landsbyerne, samt til Bosawas kontoret, som er en organisation der arbejder med et naturreservat i Bosawas regionen (naboregionen til RAAN hvor vi bor). Dem kommer vi til at besøge nogle gange, da de har en masse information om dyre- og plantelivet fra området.
I torsdags holdt vi sammen med IPADE en workshop for alle de forskellige lokale organisationer som også består af folk fra de forskellige landsbyer. Formålet var at finde frem til hvilke dyre- og plantearter der findes i området, og derefter finde frem til hvilke af disse de mener, er vigtige at beskytte og hvorfor. Men det var begrænset hvor meget de vidste om deres egen regnskov og havde heller ikke gjort sig mange tanker om hvad der er vigtigt at bevare. Men i de kommende uger skal vi ud til landsbyerne, for at tale med de enkelte familier, samt at gå ture i skoven sammen med en lokal guide og forhåbentlig kan det give os lidt mere info.

Indtil videre er vi ikke stødt på dødsensfarlige dyr, højest en lille skorpion som jeg (Maj Brit) fandt da jeg pakkede mit tøj ud den første dag. Den fik samme tur som den sidste vi fandt. Men vi har hørt at der er store farlige skorpioner, slanger og edderkopper i skoven, så vi kan næsten ikke vente med at møde dem...:-/ Dog glæder vi os til at komme ud i felten og se nærmere på de områder vi skal udarbejde moniteringssystemer for!