Giftig kødsovs og felttur til Wasakins skovområde

Efter besøget i Costa Rica og Managua, fløj vi atter tilbage til Rosita, hvor vi brugte den første uge til at forberede vores felttur som skulle foregå ugen efter. Kort efter vores ankomst flyttede de tre små kattekillinger og deres mor ind på Maj Brits værelse hvor de kunne gemme sig i bogreolen :-) Så nu har vi 4 katte, 3 hunde og 2 flagermus, som flyver/løber rundt i huset både dag og nat. Der er selvfølgelig også alle musene, rotterne og insekterne, men de tæller ikke rigtig med som kæledyr. Selvom huset ikke er helt så fancy, nyder vi at have køkken, hvor Lars bl.a. har brilleret med pandekager ummm. Et par gange er det også blevet til lidt spagetti og kødsovs, som dog kun er blevet top dollar én gang ud af de tre vi har forsøgt. Den ene gang skyldtes det at de gule peber som man kan købe her, er lidt anderledes i smagen end dem vi har derhjemme. Men det fandt vi først ud af da vi senere sad og prøvede at spise den meget uspiselige stærke mad. Grunden til at vi først fandt ud af dette så sent, skyldes en afledningsmanøvre udført af ”røgmanden”, som går fra hus til hus i hele Rosita et par gange om året og sprøjter giftig røg overalt også i køkkenet hvor vi lige var gået i gang med madlavningen...ummm :-/ Det skulle fjerne myg og diverse insekter. Lars som lige havde stået og skåret peberne ud, begyndte kort efter at få en meget stærk svige i næsen, som vi begge var sikker på var den fæle røgs skyld. Derfor overtog jeg madlavningen – altså efter røgen havde lagt sig i køkkenet – og fortsatte med peberne og resten af ingredienserne. Kort efter begyndte det at svide rundt om min mund og jeg var sikker på at jeg også var blevet ramt af røgforgiftningen. Lars var klar igen da kødsovsen skulle smages til, og her fandt vi ud af at den var utrolig stærk, hvilket udløste en diskussion mht. om det var paprikaen, som jeg havde puttet i eller de chilikorn som Lars havde tilsat. Vi blev ikke helt enige og det var først under maden at det gik op for os at det var de gule peber/chili som gav den stærke smag....vi havde også puttet 3 mellemstore gule chilier i gryden :-/ Ja ja vi får da smagt på de forskellige eksotiske frugter og grønsager. Den sidste gang vi forsøgte med kødsovs, var kødet råddent, da strømmen er væk så længe ad gangen, at det ikke kan opbevares i fryser uden at blive dårligt, så nu må vi finde på andre opskrifter uden frossen hakkekød og gule chili.

Udover vores mad eksperimenter, forberedte vi feltturen til Wasakin (en af landsbyerne) i samarbejde med IPADE. Vi skulle af sted med Omar og Justo, samt 12 skovfolk fra landsbyen. Og som vi er blevet advaret/forberedt på op til flere gange, så tager tingene bare længere tid i latino-land. Det betød også at den planlagte tur blev rykket fra mandag til onsdag morgen, hvilket var lidt belastende da vi havde pakket rygsækken og var klar til at tage af sted. Nå men onsdag morgen kørte vi ud til Wasakin for her at vente i fire timer på at folk herude blev klar til at gå de 13 km ud til det skovområde hvor opmåling af projektområde samt dataindsamlingen skulle foregå.

13 km i gummistøvler giver en del vabler på fødderne :-( Det tog ca. 2 timer at gå derud, dog havde de lokale sagt at det tog 5 timer....men måske har de ikke rigtig nogen tidsfornemmelse.

Vi slog lejer ved en flod hvilket også var her vi fik vores vandforsyninger fra – bare ved at skrive dette, får jeg en tilbagevendende smag af vand og jord – ja for det var nok ikke den reneste kilde vi var stødt på, men vi håber bare at vi er undsluppet alle parasitterne :-/

Opmålingen af området foregik med macheter da skoven er meget tæt, hvilket Lars morede sig meget med (drenge og store knive...). Men selve opmålingen, som kun skulle ha taget en dag, blev til fire dage, da skovfolkene ikke rigtig havde styr på deres skovområder, og det viste sig at vi midt i opmålingen støtte på et andet skovprojekt, hvilket betød at planerne skulle ændres....og det tager bare lang tid at ændre dem herovre. Desuden kan nica’er (nicaraguanere) kun arbejde ind til frokost, så er de trætte og har brug for afslapning resten af dagen....ikke lige noget to utålmodige danskere er så forståelige overfor :-( Specielt ikke når plagen fra myg og andre stikkende insekter er uudholdelig og fik ens hænder og fødder til at ligne noget der havde været udsat for byldepæst, samt flåter i millionantal som hurtigt kravler op under ens bukseben og bider sig fast – haps og nam nam. Ikke for at lyde hyklerisk, men blev også forfulgt af hvepse to gange og stukket hver gang, da de er nogle små hurtige sataner. Lars derimod rørte de overhovedet ikke, nok pga. lugten ;-) Men endelig efter fire dage kunne vi gå i gang med vores målinger og så var vi glade. Desuden var det også en fantastisk oplevelse da et par af skovfolkene kom tilbage med bæltedyr og tapir, som blev tilberedt over bål og smagte fantastisk!! Udover de belastende insekter, var der også de imponerende flotte, så som store blå sommerfugle og kæmpe græshopper og andre jeg ikke kender navnene på. Udover deres dovenskab, så var de lokale rigtig søde og meget interesserede i at høre hvor vi kom fra og lære lidt danske ord. Og nogle gange skulle man lige bide tænderne sammen for ikke at komme til at grine over deres spørgsmål, her kommer et par af dem: ”Kan i se lige så godt som os når jeres øjne er blå?” og ”Når i nu ikke har så meget skov i Danmark, har i så nok luft?”.

Da vi kom tilbage fra turen, fandt jeg også ud af at de havde afprøvet mit kamera en af dagene hvor jeg havde ladet det blive tilbage i lejeren. De havde optaget en masse små film af dem selv og af vores lejr :-) Lidt sjovt.

Efter turen tog vi videre til Siuna (nabobyen) hvor vi mødtes med Mikkel og sammen kørte vi til Managua hvor vi er nu. Her bruger vi ugen på at arbejde på IPADE kontoret og nyde at der elektricitet, internet, rindende vand og andet mad end ris og bønner :-D

Et lille udsnit af dyreflokken i Rosita

Ja, mænd kan også lave mad, måske en anelse stækt, men mad

Kæleflagermus, et sjældent husdyr, ikke kendt af mange.

Ved ankomst til vores lejer, går de lokale strakt igang med at bygge senge. Hængekøjer er åbenbart ikke gode nok til dem :-)

Et godt råd til alle der skal i skoven: Husk at slip din machete, ellers er det hårdt arbejde

Og som en hver camping tur skulle være, med medbragte kokke. Ikke dårligt.

Sådanne, så fik man lov til at lege Indiana Jones gennem skoven. Det lidt sindsyge udtryk skyldes macheten.

Ikke lige fordi man tænker frokost når man ser sådanne en satan, men det var ikke destro mindre hvad det var. Smager faktisk udemæket, hvis man ser bort fra skællene.

Efter en hård arbejdsdag er der ikke noget bedre end et afslappende bad i sin lokale flod (som man også blev nød til at drikke af)

Nogle har hunde, nogle har flagermus, ham her fangede en rotte-ting (cuzucu), som han først ville spise, men ombestemte sig og ville så holde den som husdyr. Hyggeligt.

Så vi endelig kommet til data indsamlingen. En transekt gennem skoven og har her lige fundet sovestedet for en Tapir.

Det er svært at leve op til et mere skovmands udseene end ham her. Han kunne da også navnene på det meste i skoven og skød duer med slangebøsse. Rå gut.

Skov trik nr. 13: Hvis du lider tørst i junglen, find da en lian af rette art, skær den over, drik saften der kommer ud. Der er ganske meget af det og det smager godt.

Tilbage til Rosita, og her er så den lokal bar og cowboyderne der kommer til for at drikke og spille. Det WILD WEST.

Tilbage til Managua og Rosita

Efter en herlig tid i et ganske meget mere civiliseret land end Nicaragua kom så tiden til at vende snuden hjem og prøve at få noget ud af det som vi nu havde lært i Costa Rica. Men turen skulle da lige ind over Managua hvor vi valgte at holde weekend. Og så gik det jo hverken værre eller bedre end at Mikkel (ham fra MS) skulle til koncert med en række folk og der skulle vi da også med. Koncerten var med Sean Paul (ved ikke om i kender ham), som er meget stor her i Central Amerika. De får ikke så mange kendte forbi. Da vi kom til stedet hvor han skulle spille så vi så en kø der var latterlig lang, det var lige før Roskilde Festival køen om søndagen godt kunne gå hjem og ligge sig. Samtidig havde de fundet på det smarte trick at kun lukke folk ind en af gangen ad en port. Så forståeligt nok opstod der en masse masen foran porten (lidt lige som at stå forrest til en stor koncert) og der stod vi så også. Og så skete der jo det der skulle ske… Efter lidt masen manglede der 2 tegnebøger (vores) og en telefon (Mikkels), og i Larses lå selvfølgelig hans kreditkort. Nå men alt i alt kom tyvene så af sted med ca. 300 kr i kontanter og to billetter til koncerten, øv. Så vi måtte købe nye billetter og så ind til koncerten (man skal jo ikke græde over spildt mælk J Det var da også en ganske god koncert og der blev drukket en masse grav rom for vores tegnebøger. Koncerten var underligt nok inddelt i tre klasser afhængie af hvor meget man ville betale for billetten og vi havde valgt den midterste. Det betød at der stor en hord af mennesker bag en og råbte og skreg, mens man kunne stå ganske fredeligt. Altså indtil at horden overmandede hegnsvagterne, væltede hegnet og stormede frem til scenen. Dem der har været om søndagen ved Roskilde ved hvordan det ser ud. Sjovt. Søndag blev fantastisk. Først tog vi ud og spise dejlig morgenmad, tog et smut til Laguna de Apoyo (er beskrevet tidligere) og endte med at spise middag i sofaer med udsigt over Laguna de Masaya og så i biografen. Herlig søndag. Mandag shoppe sindssyg og så desværre kom tirsdagen med en flyver til Rosita. Og der er vi så nu. Den bliver mindre og mindre spændende at være i når man tænker på at der alligevel er ganske mere liv i Managua, så nu har vi tænkt os at få indsamlet en række data så hurtig så muligt, for så at daffe ind til Managua igen og benytte os af et kontor vi kan bruge der inde til at behandle data.

Lidt billeder fra en god weekend

Mikkel fra MellemFolkelig Samvirke, det er altså det som vores udlands penge går til, hmmmm

Endelig i en sofa med juice og alt der skal til. Dejligt med lidt luksus inden man skal ud til landet igen.

Costa Rica (Lidt forsinket)

Tja, der er desværre gået lidt tid siden den sidste opdatering… Undskyld, så vi er lidt bagud i vores beretning om den store ekspedition. Men vi prøver at følge op…. Det skyldes at Rosita har været ganske mere uciviliseret end normalt, med oftere strøm afbrydelser og svigtende internet. Forfærteligt. Men her kommer en lille beretning om vores tur til Costa Rica.

I slutningen af juni smuttede vi til Costa Rica, både for at få fornyet vores visa, men også for at indsamle mere information til vores projekt. Først startede vi dog med en lille afslapper weekend hos Mikkel (han er ansat af Mellemfolkelig Sammenvirke) i Managua. Han tog kontakt til os for nogle uger siden, da han havde hørt rygter om at to danskere havde bosat sig midt ude i den store og farlige regnskov. Nå, men Mikkel hentede os i lufthavnen hvorefter vi kørte hjem til ham og fik vores første varme brusebad i tre måneder – wauw det var lækkert. Herefter var det af sted til koncert med ”Mägo de Oz” som er en slags rockmusik tilført violin, hvilket var fantastisk – der blev danset og drukket rom og cola til 3 kr (halvt af hver). Det var skønt at været tilbage til civilisationen efter en måned ude midt i regnskoven, med mudret badevand (pga. regntiden), et meget lille udvalg af fødevarer, alt for mange myg samt manglende elektricitet. Dagen efter tog vi med Mikkel og en af hans Nicaraguanske veninder (Aura) til San Juan del sur for at se en surferkonkurrence, som desværre var blevet aflyst pga. for små bølger :-/ Derfor blev det til et par dage med god mad, fest, afslapning og hyggelæsning, hvorefter vi blev hentet af Ove (Nepenthes) og Omar (fra IPADE) og kørte sammen ned til Costa Rica. Det skulle selvfølgelig tage 4 timer før vi fik lov at passere grænsen mellem Nicaragua og Costa Rica, ikke fordi vi så mistænkelige ud, men mere fordi at Ove manglede et papir fra sin bank hvorpå de gav ham lov til at tage hans bil med over grænsen, ja for han havde jo taget lån i sin bil, og derfor er det banken der bestemmer om de stoler på ham som kunde. Heldigvis valgte de at stole på ham og vi fik langt om længe lov til at køre videre. Costa Rica er virkelig anderledes i forhold til Nicaragua, hvilket vi så lige så snart vi krydsede grænsen, det er sjældent at man virkelig kan se en forskel lige med det samme, men her er husene og haverne utrolig flotte, vejene uden huller og ingen affald der ligger og flyder overalt, markerne er nydeligt firkantede med flotte naturhegn. Byerne er også meget anderledes, de er måske ikke flottere men udvalget at butikker/varer er meget større.

De næste tre dage i Costa Rica gik med en masse møder med forskellige mennesker bl.a. fra universitetet CATIE som også arbejder en del med skovdyrkningsplaner. De fleste møder foregik på spansk, hvilket selvfølgelig besværliggjorde det lidt, da vi endnu ikke taler det flydende. Men vi har fået en masse informationer samt læsemateriale som vi sagtens kan bruge, så alt i alt har det været en udbytterig tur.

Lidt Costa Rica Billeder

Universitetet CATIE hvor vi skulle tilbringe en del møder

At komme ud fra et møde og se regnen sile ned er ikke altid et hit.

En kirke i en lille by i Costa Rica. Bygget lang tid siden. Ødelagt af jordskelv og bygget op igen, men lige som de blev færdige kom der et nyt jordskelv.

Og så tænkte de, så kan det være lige meget og anlage en have istedet. Og den er da også pænere end et kirkegulv.

Tja desværre ikke så mange billeder fra Costa Rica, da tiden desværre gik mest med møder og der var ikke så meget spændende over det igen... men nu har vi været der.