Tilbage til Managua og Rosita

Efter en herlig tid i et ganske meget mere civiliseret land end Nicaragua kom så tiden til at vende snuden hjem og prøve at få noget ud af det som vi nu havde lært i Costa Rica. Men turen skulle da lige ind over Managua hvor vi valgte at holde weekend. Og så gik det jo hverken værre eller bedre end at Mikkel (ham fra MS) skulle til koncert med en række folk og der skulle vi da også med. Koncerten var med Sean Paul (ved ikke om i kender ham), som er meget stor her i Central Amerika. De får ikke så mange kendte forbi. Da vi kom til stedet hvor han skulle spille så vi så en kø der var latterlig lang, det var lige før Roskilde Festival køen om søndagen godt kunne gå hjem og ligge sig. Samtidig havde de fundet på det smarte trick at kun lukke folk ind en af gangen ad en port. Så forståeligt nok opstod der en masse masen foran porten (lidt lige som at stå forrest til en stor koncert) og der stod vi så også. Og så skete der jo det der skulle ske… Efter lidt masen manglede der 2 tegnebøger (vores) og en telefon (Mikkels), og i Larses lå selvfølgelig hans kreditkort. Nå men alt i alt kom tyvene så af sted med ca. 300 kr i kontanter og to billetter til koncerten, øv. Så vi måtte købe nye billetter og så ind til koncerten (man skal jo ikke græde over spildt mælk J Det var da også en ganske god koncert og der blev drukket en masse grav rom for vores tegnebøger. Koncerten var underligt nok inddelt i tre klasser afhængie af hvor meget man ville betale for billetten og vi havde valgt den midterste. Det betød at der stor en hord af mennesker bag en og råbte og skreg, mens man kunne stå ganske fredeligt. Altså indtil at horden overmandede hegnsvagterne, væltede hegnet og stormede frem til scenen. Dem der har været om søndagen ved Roskilde ved hvordan det ser ud. Sjovt. Søndag blev fantastisk. Først tog vi ud og spise dejlig morgenmad, tog et smut til Laguna de Apoyo (er beskrevet tidligere) og endte med at spise middag i sofaer med udsigt over Laguna de Masaya og så i biografen. Herlig søndag. Mandag shoppe sindssyg og så desværre kom tirsdagen med en flyver til Rosita. Og der er vi så nu. Den bliver mindre og mindre spændende at være i når man tænker på at der alligevel er ganske mere liv i Managua, så nu har vi tænkt os at få indsamlet en række data så hurtig så muligt, for så at daffe ind til Managua igen og benytte os af et kontor vi kan bruge der inde til at behandle data.