Costa Rica (Lidt forsinket)

Tja, der er desværre gået lidt tid siden den sidste opdatering… Undskyld, så vi er lidt bagud i vores beretning om den store ekspedition. Men vi prøver at følge op…. Det skyldes at Rosita har været ganske mere uciviliseret end normalt, med oftere strøm afbrydelser og svigtende internet. Forfærteligt. Men her kommer en lille beretning om vores tur til Costa Rica.

I slutningen af juni smuttede vi til Costa Rica, både for at få fornyet vores visa, men også for at indsamle mere information til vores projekt. Først startede vi dog med en lille afslapper weekend hos Mikkel (han er ansat af Mellemfolkelig Sammenvirke) i Managua. Han tog kontakt til os for nogle uger siden, da han havde hørt rygter om at to danskere havde bosat sig midt ude i den store og farlige regnskov. Nå, men Mikkel hentede os i lufthavnen hvorefter vi kørte hjem til ham og fik vores første varme brusebad i tre måneder – wauw det var lækkert. Herefter var det af sted til koncert med ”Mägo de Oz” som er en slags rockmusik tilført violin, hvilket var fantastisk – der blev danset og drukket rom og cola til 3 kr (halvt af hver). Det var skønt at været tilbage til civilisationen efter en måned ude midt i regnskoven, med mudret badevand (pga. regntiden), et meget lille udvalg af fødevarer, alt for mange myg samt manglende elektricitet. Dagen efter tog vi med Mikkel og en af hans Nicaraguanske veninder (Aura) til San Juan del sur for at se en surferkonkurrence, som desværre var blevet aflyst pga. for små bølger :-/ Derfor blev det til et par dage med god mad, fest, afslapning og hyggelæsning, hvorefter vi blev hentet af Ove (Nepenthes) og Omar (fra IPADE) og kørte sammen ned til Costa Rica. Det skulle selvfølgelig tage 4 timer før vi fik lov at passere grænsen mellem Nicaragua og Costa Rica, ikke fordi vi så mistænkelige ud, men mere fordi at Ove manglede et papir fra sin bank hvorpå de gav ham lov til at tage hans bil med over grænsen, ja for han havde jo taget lån i sin bil, og derfor er det banken der bestemmer om de stoler på ham som kunde. Heldigvis valgte de at stole på ham og vi fik langt om længe lov til at køre videre. Costa Rica er virkelig anderledes i forhold til Nicaragua, hvilket vi så lige så snart vi krydsede grænsen, det er sjældent at man virkelig kan se en forskel lige med det samme, men her er husene og haverne utrolig flotte, vejene uden huller og ingen affald der ligger og flyder overalt, markerne er nydeligt firkantede med flotte naturhegn. Byerne er også meget anderledes, de er måske ikke flottere men udvalget at butikker/varer er meget større.

De næste tre dage i Costa Rica gik med en masse møder med forskellige mennesker bl.a. fra universitetet CATIE som også arbejder en del med skovdyrkningsplaner. De fleste møder foregik på spansk, hvilket selvfølgelig besværliggjorde det lidt, da vi endnu ikke taler det flydende. Men vi har fået en masse informationer samt læsemateriale som vi sagtens kan bruge, så alt i alt har det været en udbytterig tur.