Giftig kødsovs og felttur til Wasakins skovområde

Efter besøget i Costa Rica og Managua, fløj vi atter tilbage til Rosita, hvor vi brugte den første uge til at forberede vores felttur som skulle foregå ugen efter. Kort efter vores ankomst flyttede de tre små kattekillinger og deres mor ind på Maj Brits værelse hvor de kunne gemme sig i bogreolen :-) Så nu har vi 4 katte, 3 hunde og 2 flagermus, som flyver/løber rundt i huset både dag og nat. Der er selvfølgelig også alle musene, rotterne og insekterne, men de tæller ikke rigtig med som kæledyr. Selvom huset ikke er helt så fancy, nyder vi at have køkken, hvor Lars bl.a. har brilleret med pandekager ummm. Et par gange er det også blevet til lidt spagetti og kødsovs, som dog kun er blevet top dollar én gang ud af de tre vi har forsøgt. Den ene gang skyldtes det at de gule peber som man kan købe her, er lidt anderledes i smagen end dem vi har derhjemme. Men det fandt vi først ud af da vi senere sad og prøvede at spise den meget uspiselige stærke mad. Grunden til at vi først fandt ud af dette så sent, skyldes en afledningsmanøvre udført af ”røgmanden”, som går fra hus til hus i hele Rosita et par gange om året og sprøjter giftig røg overalt også i køkkenet hvor vi lige var gået i gang med madlavningen...ummm :-/ Det skulle fjerne myg og diverse insekter. Lars som lige havde stået og skåret peberne ud, begyndte kort efter at få en meget stærk svige i næsen, som vi begge var sikker på var den fæle røgs skyld. Derfor overtog jeg madlavningen – altså efter røgen havde lagt sig i køkkenet – og fortsatte med peberne og resten af ingredienserne. Kort efter begyndte det at svide rundt om min mund og jeg var sikker på at jeg også var blevet ramt af røgforgiftningen. Lars var klar igen da kødsovsen skulle smages til, og her fandt vi ud af at den var utrolig stærk, hvilket udløste en diskussion mht. om det var paprikaen, som jeg havde puttet i eller de chilikorn som Lars havde tilsat. Vi blev ikke helt enige og det var først under maden at det gik op for os at det var de gule peber/chili som gav den stærke smag....vi havde også puttet 3 mellemstore gule chilier i gryden :-/ Ja ja vi får da smagt på de forskellige eksotiske frugter og grønsager. Den sidste gang vi forsøgte med kødsovs, var kødet råddent, da strømmen er væk så længe ad gangen, at det ikke kan opbevares i fryser uden at blive dårligt, så nu må vi finde på andre opskrifter uden frossen hakkekød og gule chili.

Udover vores mad eksperimenter, forberedte vi feltturen til Wasakin (en af landsbyerne) i samarbejde med IPADE. Vi skulle af sted med Omar og Justo, samt 12 skovfolk fra landsbyen. Og som vi er blevet advaret/forberedt på op til flere gange, så tager tingene bare længere tid i latino-land. Det betød også at den planlagte tur blev rykket fra mandag til onsdag morgen, hvilket var lidt belastende da vi havde pakket rygsækken og var klar til at tage af sted. Nå men onsdag morgen kørte vi ud til Wasakin for her at vente i fire timer på at folk herude blev klar til at gå de 13 km ud til det skovområde hvor opmåling af projektområde samt dataindsamlingen skulle foregå.

13 km i gummistøvler giver en del vabler på fødderne :-( Det tog ca. 2 timer at gå derud, dog havde de lokale sagt at det tog 5 timer....men måske har de ikke rigtig nogen tidsfornemmelse.

Vi slog lejer ved en flod hvilket også var her vi fik vores vandforsyninger fra – bare ved at skrive dette, får jeg en tilbagevendende smag af vand og jord – ja for det var nok ikke den reneste kilde vi var stødt på, men vi håber bare at vi er undsluppet alle parasitterne :-/

Opmålingen af området foregik med macheter da skoven er meget tæt, hvilket Lars morede sig meget med (drenge og store knive...). Men selve opmålingen, som kun skulle ha taget en dag, blev til fire dage, da skovfolkene ikke rigtig havde styr på deres skovområder, og det viste sig at vi midt i opmålingen støtte på et andet skovprojekt, hvilket betød at planerne skulle ændres....og det tager bare lang tid at ændre dem herovre. Desuden kan nica’er (nicaraguanere) kun arbejde ind til frokost, så er de trætte og har brug for afslapning resten af dagen....ikke lige noget to utålmodige danskere er så forståelige overfor :-( Specielt ikke når plagen fra myg og andre stikkende insekter er uudholdelig og fik ens hænder og fødder til at ligne noget der havde været udsat for byldepæst, samt flåter i millionantal som hurtigt kravler op under ens bukseben og bider sig fast – haps og nam nam. Ikke for at lyde hyklerisk, men blev også forfulgt af hvepse to gange og stukket hver gang, da de er nogle små hurtige sataner. Lars derimod rørte de overhovedet ikke, nok pga. lugten ;-) Men endelig efter fire dage kunne vi gå i gang med vores målinger og så var vi glade. Desuden var det også en fantastisk oplevelse da et par af skovfolkene kom tilbage med bæltedyr og tapir, som blev tilberedt over bål og smagte fantastisk!! Udover de belastende insekter, var der også de imponerende flotte, så som store blå sommerfugle og kæmpe græshopper og andre jeg ikke kender navnene på. Udover deres dovenskab, så var de lokale rigtig søde og meget interesserede i at høre hvor vi kom fra og lære lidt danske ord. Og nogle gange skulle man lige bide tænderne sammen for ikke at komme til at grine over deres spørgsmål, her kommer et par af dem: ”Kan i se lige så godt som os når jeres øjne er blå?” og ”Når i nu ikke har så meget skov i Danmark, har i så nok luft?”.

Da vi kom tilbage fra turen, fandt jeg også ud af at de havde afprøvet mit kamera en af dagene hvor jeg havde ladet det blive tilbage i lejeren. De havde optaget en masse små film af dem selv og af vores lejr :-) Lidt sjovt.

Efter turen tog vi videre til Siuna (nabobyen) hvor vi mødtes med Mikkel og sammen kørte vi til Managua hvor vi er nu. Her bruger vi ugen på at arbejde på IPADE kontoret og nyde at der elektricitet, internet, rindende vand og andet mad end ris og bønner :-D