Billeder fra Ometephe

Afslapning på hospedaje med udsigt til strand/sø

God bagdel på vej op af vulkanen.

Ude midt i junglen på vulkanen

Udsigten til den anden vulkan, som vi ikke gad bestige......

En træt Lars ved foden af vulkanen

Badenymfen ved sin kilde i skoven

Øl i vandkanten af "vandetsøje"

Rejsen til Ometephe

Holá Holá
Så er vi ellers kommet hjem fra en dejlig weekend ude i det Nicaraguanske øland. Vi tilbragte weekenden på øen Ometephe, som er en vulkan ø der ligger midt i Nicaragua søen (på størrelse med Fyn, altså søen og ikke øen :-) Turen begyndte med en dejlig 1½ times køre tur i en af Nicaraguas fantastisk komfortable busser, bestående af en gammel amerikansk skolebus fyldt til randen med mennesker i alle afskygninger. Friske ankom vi til byen San Jorge hvor vi stod til søs i det der mere eller mindre minder om en forstørret fiskekutter (dog med service ombord). God søgang til øen, men vi er jo søstærke så ingen problemer der. På øen tog vi taxa resten af vejen til Playa Santa Domingo, hvor vi blev indlogeret på et hyggeligt lille hospedaje med strand udsigt, og der gik da heller ikke mere end et par minutter før vi boldrede os i bølgen blå ( der desværre minder lidt mere om en kedelig dansk strand end om den bounty strand man ellers tænker på, men det er jo en sø). Om aftenen stødte vi på et par der tilfældigvis skulle bestige vulkan Madera dagen efter, og inviterede os med på turen. Da vulkan Madera er den mindre af de to vulkaner på øen, med en lagune på toppen (eller nede i krateret) samt manglende kondition, var vi ikke langsomme om at slå til. Det var en fantasktisk opblevelse, med spændende træer, planter og dyr, samt massere mudder til anklerne. Det var en smule hårdt, men til dem der kender til Den sovende ridder (i polen) ved næsten hvad vi taler om. Men op og ned kom vi og parret som vi fulgtes med viste sig faktisk at være ganske underholdene mennesker fra Ungaren, så dagen efter tog vi sammen til Vandets øje ( et lille refuge fra omverdenens stress og jag), bestående af en naturlig kilde der var opdemmet til en pool, med sten sætning i kanten og sandbund. Og selvfølgelig hængekøjer. Og dernæst fulgtes vi til Granada. En fantastisk og spændende tur med opblevelser der gør godt i sjælen og ondt i benene. Det lidt underlige var at komme til Granada, for det føltes pludeselig som at komme hjem, hmmm.

Billeder fra Laguna de Apoyo

Weekendtur til Laguna de Apoyo

Endelig skulle vi ud og lege rigtige turister - ja for vi ser bestemt ikke os selv som turister, men derimod studerende som er her for at redde verden ;-) Turen gik til Laguna de Apoyo, som er en 200 meter dyb sø, placeret i krateret af en gammel vulkan. Søen er ca. 7 km i diameter, hvilket kan være svært at vurdere når man står og kigger ud over søen, derimod bliver det lidt mere virkeligt når man prøver at krydse søen i kajak! Vi boede et hyggeligt sted (The monkey hut) ...og ja man burde kunne se/høre aber, men det eneste vi så var et egern...samt Nicaraguas nationalfugl hvilket selvfølgelig også er interessant. Fra vores lille monkey hytte var der den flotteste udsigt over søen, hvilket gave de mest fantastiske sol-op/nedgange. Den ene nat sov vi på teressen hvor man kunne høre vandets skvulpen (lækkert) samt en mindre orkan, som ihærdigt prøvede at blæse tæpperne af os (belastene). Næste morgen omkring kl. 6.30 vågnede vi ved at de første solstråler tittede frem over karmen på krateret. Det kan anbefales!!!
Da de første to uger er gået mest med spanskundervisning, er det begrænset hvor meget sol vi har fået, derfor var det også top dolla' at plaske rundt som to maddike-hvide hvalrosser i det 20 grader "kølige" vand. Og selvfølgelig skulle vi også lave turistklassikeren, nemlig at glemme hvor stærk solen er midt på dagen så tæt på ækvator - mens vi sejlede rundt i kajakkerne. Derfor var vi lørdag aften ikke længere maddikehvide, men istedet krepsrøde - AV.
Er stadig lidt ømme (onsdag) men er ved at "hele" igen. Skal til at smutte da vi om lidt skal lære at danse lidt latino - Lars glæder sig som et lille barn med to venstrefødder ;-D

Se aber :-)

Så kom der regn :-)

Tja, så fik vi den første regn her i Granada. En meget kort og lille byge på ca. ½ minut, men vand var det dog der kom ned fra himmelen. Vi var hjemme hos Mamma (Maj Brits husmor) for at lære at lave Boñoellos, en Nicaragunesisk dessert hvor man moser yuca sammen med noget fælt ost. Dybsteger det og spiser det sammen med en sukker/kanelsovs. Det smagte faktisk meget godt, men det lå så tungt i maven at det var umuligt at spise aftensmad. Men det var sjovt at prøve at være med til, og de syntes at det var inponerende at Lars kunne hakke yuca frugter og forme boller af mosen til at stege. Gid det var så let at inponere folk der hjemme. Ellers går dagene sin vante gang. Igår endte vi på bar med måske lidt formange drinks :-) Vi skulle egentligt bare sidde og læse nede på et hostel vi har fundet der hedder The bearded Monkey. Så skulle Lars lige have sig en øl i baren og Maj Brit var jo ikke langsom til at slutte sig til. Så faldt vi i snak med denne her meget stereotype amerikaner på omkring 60 år, gråt fuldskæg og tykt amerikaner accent sammen med en dyb grov stemme. Han var noget for sig. Tidligere majuana dyrker og nuværende Marin Biolog. Så han begyndte at fortælle historier og give drinks (de er ikke så dyre: 9 kr for en dobbelt rom og cola, god rom. Og 6 kr for en øl). Så blev vi ellers hevet over til en anden bar, for han var kommet i tanke om at ejeren var dansk og hende skulle vi da møde. Hun var desværer gået i seng da vi kom, men det forhindrede os jo ikke i at få en enkelt eller to mere. Vi slentrede hjem ca. kl 1 og var også i god stemning der. Fantastisk.

Telefon nummere

Efter en lille misforståesle har vi nu her i Nicaragua fundet ud af at vores landekode er 00 505, hvilket gør vores nummere til (Lars) 00505 4272233 og (Maj Brit) 00505 4160438. Der er nogle problemer med at vi ikke modtager sms'er fra DK, og har resoneret os frem til at det kan have noget at gøre med at man skal bruge 00 istedet for et +. Men vi er ikke sikkre endnu. Men send endelige en lille hilsen hvis i lyster.

Billeder fra Granada

Så gik den 1. uge

Nu har vi så været her i en uge, og de første indtryk er lige så stille ved at ligge sig, men der kommer jo en masse nye til. Generelt er vores dage gået med at stå op kl 7 om morgene for at gå i skole kl 8-12. Her står den på ene undervisning, så den normale forlæsnings stil, hvor man kan sumpe lidt hen, er ligsom lagt på hylden. Der næst står den på 2½ times siesta, hvor vi driver rundt i byen og tager måske en enkels forfriskning i ny og næ. Om eftermiddagen tager vi så på tur til forskellige seværdigheder, bla. en lille sejltur rundt mellem de små øer (La Isletas) som ligger i den store sø Granada ligger ved (på størrelse med Fyn :-) Vi så aber på turen hehe. Igår var vi så en tur til byens lokale losseplads, eller den hedder vist en Arroyo (som er en jordskelvs fraktur der går gennem hele byen og er i alt 17 km lang). Men i byen behandler de den mest som affaldsskakt. I regntiden (fra maj til oktober) bliver den fyldt op med vand fra den nærliggende Laguna de Apoyo og bliver til en rasende flod der vælter al affald samt et par huse ud i den stor sø (Lago de Nicaragua). Vi er begge blevet indlogeret hos en privat familie. Lars bor hos frøken Novia, som er en kvinde på ca. 60 år der styrre en burgerjoint samt en frisørsalon, lige oven i hinanden (underligt? ja.) Og ellers bor der en masse andre i huset som ingen rigtig ved hvem er....... Maj Brit bor hos Mama (navn ukendt) en kvinde på ca. 43 år, med mand og tre børn, alle boende hjemme (hurra). Alt i alt er det dejlige huse og familier, men må nok sige at vi kommer til at sætte lidt mere pris på vores lejligheder der hjemme (privat liv er undervurderet). Ellers prøver vi på at falde lidt til, da vi skal være her i tre uger mere. Håber at alt går vel hos jer der hjemme. Vender tilbage med mere nyt snart, men imens kan i nyde et par billeder fra Granada og omegn.

Så er vi fremme :-)

Landede lokal tid 21.05 og havede så været under vejs i mange mange timer..... Kultur choket kom med det samme. En varm brise mødte os da vi gik ud af lufthavnen og et kaos uden lige i opsamlingsområdet... men vi fandt Ove som skulle hente os. Flink fyr. Og så gik turen til hans hus i Floro de Ponto, da det var for sent at tage til Granada. Det første jeg tænkte var at de godt nok havde mange 4x4 biler her nede. Men så fandt jeg ud af hvorfor. En del af vejen var normal, men så holdt et også op. Huller på størrelse med bombekratere og biler der svinger til højer og venstre for at undgå dem. Nøj manner en tur. Og selv om det var mørkt slog arkitekturen med hård virkelighed. Eller sagt på en anden måde. Der findes ikke slum i DK. Jeg er glad for at Maj Brit er med, hun tager det bare med ro det hele, mens jeg må indrømme at jeg var tæt på at vende om og tage flyveren tilbage til civilisationen. Men vi havde en hyggelig overnatning i en lille hytte ved Oves hus, med selskab af myrer og en blæst der får DKs efterårs storme til at være en let brise. Om morgenen stod vi op til sol varme flot udsigt og en lidt underlig morgenmad bestående af bønner, ris, æg og en pandekage. Og så er turen nu gået til Granada hvor vi har haft vores første spansk undervisning (man bliver godt nok rundtosset i hovedt af at udelukket skulle koncentrerer sig om spansk). Vi har set byen som er ganske pæn med et meget kolonialt look. Men jeg kunne blive ved bare med mit første indtryk. Det er så anderledes. Glæder mig til at sende nogle billeder af det hus jeg bor i, hvor der render en høne rundt indendørs og der er en halv olietønde med fisk i. Men det bliver senere. Men konklusionen er at vi har det godt ind til videre, dog er jeg (lars) lidt chokket. Og ps. der er så varmt, puha. Savner jer alle lidt :-)

Så er det i morgen :-)

Hold da helt op, i morgen. Det er ikke rigtig til at tro. Kl. 9.00 letter flyveren fra Kastrup og så står den ellers på en 9½ timers flyvetur til Newark, som ligger i New York State. Herfra skifter vi så over til en anden flyver (næsten lige efter så ingen ventetid) og tager et lille smut på ca. 3½ time til Houston Texas, og derfra er der så kun 4 timer til Managua (som er hovedtstaden, hvis der var nogen der var i tvivl)
Så skulle planen ellers være at overnatte i Managua (vi lander kl 22.30) og så kører til Granada (en lille by syd for Managua og ikke det der ligger i Spanien eller den som amerikanerne indtog) hvor vi så påbegynder vores spansk undervisning med det samme. Hårdt men godt, tror jeg. Og så står den vel ellers på drinks med paraplyer i, hvide strande og bare der ud af. Nu får vi at se.