Nu har vi så været her i en uge, og de første indtryk er lige så stille ved at ligge sig, men der kommer jo en masse nye til. Generelt er vores dage gået med at stå op kl 7 om morgene for at gå i skole kl 8-12. Her står den på ene undervisning, så den normale forlæsnings stil, hvor man kan sumpe lidt hen, er ligsom lagt på hylden. Der næst står den på 2½ times siesta, hvor vi driver rundt i byen og tager måske en enkels forfriskning i ny og næ. Om eftermiddagen tager vi så på tur til forskellige seværdigheder, bla. en lille sejltur rundt mellem de små øer (La Isletas) som ligger i den store sø Granada ligger ved (på størrelse med Fyn :-) Vi så aber på turen hehe. Igår var vi så en tur til byens lokale losseplads, eller den hedder vist en Arroyo (som er en jordskelvs fraktur der går gennem hele byen og er i alt 17 km lang). Men i byen behandler de den mest som affaldsskakt. I regntiden (fra maj til oktober) bliver den fyldt op med vand fra den nærliggende Laguna de Apoyo og bliver til en rasende flod der vælter al affald samt et par huse ud i den stor sø (Lago de Nicaragua). Vi er begge blevet indlogeret hos en privat familie. Lars bor hos frøken Novia, som er en kvinde på ca. 60 år der styrre en burgerjoint samt en frisørsalon, lige oven i hinanden (underligt? ja.) Og ellers bor der en masse andre i huset som ingen rigtig ved hvem er....... Maj Brit bor hos Mama (navn ukendt) en kvinde på ca. 43 år, med mand og tre børn, alle boende hjemme (hurra). Alt i alt er det dejlige huse og familier, men må nok sige at vi kommer til at sætte lidt mere pris på vores lejligheder der hjemme (privat liv er undervurderet). Ellers prøver vi på at falde lidt til, da vi skal være her i tre uger mere. Håber at alt går vel hos jer der hjemme. Vender tilbage med mere nyt snart, men imens kan i nyde et par billeder fra Granada og omegn.
Sunday, March 11, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment