Holá Holá
Så er vi ellers kommet hjem fra en dejlig weekend ude i det Nicaraguanske øland. Vi tilbragte weekenden på øen Ometephe, som er en vulkan ø der ligger midt i Nicaragua søen (på størrelse med Fyn, altså søen og ikke øen :-) Turen begyndte med en dejlig 1½ times køre tur i en af Nicaraguas fantastisk komfortable busser, bestående af en gammel amerikansk skolebus fyldt til randen med mennesker i alle afskygninger. Friske ankom vi til byen San Jorge hvor vi stod til søs i det der mere eller mindre minder om en forstørret fiskekutter (dog med service ombord). God søgang til øen, men vi er jo søstærke så ingen problemer der. På øen tog vi taxa resten af vejen til Playa Santa Domingo, hvor vi blev indlogeret på et hyggeligt lille hospedaje med strand udsigt, og der gik da heller ikke mere end et par minutter før vi boldrede os i bølgen blå ( der desværre minder lidt mere om en kedelig dansk strand end om den bounty strand man ellers tænker på, men det er jo en sø). Om aftenen stødte vi på et par der tilfældigvis skulle bestige vulkan Madera dagen efter, og inviterede os med på turen. Da vulkan Madera er den mindre af de to vulkaner på øen, med en lagune på toppen (eller nede i krateret) samt manglende kondition, var vi ikke langsomme om at slå til. Det var en fantasktisk opblevelse, med spændende træer, planter og dyr, samt massere mudder til anklerne. Det var en smule hårdt, men til dem der kender til Den sovende ridder (i polen) ved næsten hvad vi taler om. Men op og ned kom vi og parret som vi fulgtes med viste sig faktisk at være ganske underholdene mennesker fra Ungaren, så dagen efter tog vi sammen til Vandets øje ( et lille refuge fra omverdenens stress og jag), bestående af en naturlig kilde der var opdemmet til en pool, med sten sætning i kanten og sandbund. Og selvfølgelig hængekøjer. Og dernæst fulgtes vi til Granada. En fantastisk og spændende tur med opblevelser der gør godt i sjælen og ondt i benene. Det lidt underlige var at komme til Granada, for det føltes pludeselig som at komme hjem, hmmm.
Tuesday, March 27, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment